Vi slap ud af Kina (forhaabentlig lukker de os ind igen), og tog toget til Kowloon Island, mens det sidste stykke til hotellet, foregik med taxa. Hong Kong Island er det de fleste forbinder med byen; vi boede paa oeen lige overfor, men kunne se derover, og boede taet paa havnen - skylinen var endnu bedre end i Shanghai. Der var ingen arrangementer med gruppen, men vi moedtes om aftenen til den sidste middagog derefter paa bar, hvor asiens svar paa Alanis Morissette spillede op til hygge. Det loed fuldstaendig lissom hende, men bandet spillede lidt sloejt og drikkevarerne var for dyre, saa vi fandt et andet sted, og hyggede til kl. 1. Paa det tidspunkt var pengene ved at slippe op, og McD-spoegelset lokkede endnu en gang - vi gjorde et ihaerdigt forsoeg paa at toemme dem for mad!
Gruppebillede fra "den sidste nat med kliken". (Fyren yderst til venstre, var en guide, som slog sig til os bare for den ene aften.)
Hong Kong by night.D. 9. var officielt sidste dag med gruppen, men da de fleste blev et par dage mere, og havde et vaerelse paa hotellet, kunne vi bare efterlade taskerne, og udsaette soegningen efter billig overnatning. Vi gik i stedet ned af Nathan Road (the golden mile), men blev hurtigt spredt fra hinanden.
Hong Kong by day.
Et af de dejlige, groenne omraader i Hong Kong, hvor Lise gik en tur.
Count-down urene til Beijing 2008 var ogsaa at finde i Hong Kong.Butikskiggeri og sushi til frokost, og kl. 14 skulle jeg moedes med en veninde fra efterskolen. Hun tog sine veninder med, og vi hyggede i 2 timer, og bagefter hjalp de os (Hvis i laeser med, saa endnu engang tak for hjaelpen) med at finde relativ billig overnatning - 90 kr. er altsaa kun billigt i Hong Kong. Det laa dog centralt og vaerelset var i fin stand, men meget smaat! Om aftenen moedtes vi med gruppen og tog faergen til HK Island, og derefter det gamle tog op til toppen af Victoria Peak - derfra har man udsigten over hele oen, og den imponerende skyline. Det var nogenlunde klart vejr, og udsigten var fantastisk. Vi havde desuden hoert rygter om et lasershow fra skyskraberne, men det var godt nok lidt fesent - tror man skal se det fra Kowloon. Vi havde hoert, at det skulle vaere muligt at spise nogenlunde billigt deroppe, men vi endte alligevel med at gaa ind paa det dyreste sted. Vi maengede os med de rige og spiste fantastisk mad, og selvom vi var meget oproerte over priserne, maa vi nok indroemme, at det bare var normale danske priser - man bliver hurtigt naerrig, naar man i Kina kan spise og drikke til 15 kr. Derefter tog vi tilbage til hotellet, hyggede og fik sagt farvel til en af de engelske piger, der skulle rejse naeste morgen. Vores nye hostel laa kun 2 stop med metroen derfra, saa det var ingen sag at fragte rygsaekkende dertil. Vi tog desuden en vildfaren Australier, der lige var ankommet, med hen til hostellet, da han manglede et billigt sted at bo.
Naeste dag grublede vi over, hvordan daelen vi skulle komme til Vietnam. Vi ville gerne tage toget til den kinesiske graenseby(til Hong Kong), Guangzhou, og derfra flyve til Nanning, hvorfra vi saa kunne tage bussen til Hanoi, Vietnam. Vi fandt billige flybilletter, men der skulle man bruge et kinesisk kreditkort. Vi forsoegte at koebe dem igennem et rejsebureau, men det var for dyrt. Til sidst gav vi op, og ville i stedet bare tage toget til Guangzhou, og saa tage den derfra. Det tog dog det meste af dagen at naa frem til den konklusion, heldigvis afbrudt af lidt dim sum (Hong Kong-specialitet, som daekker over mange smaa retter - bl.a. foraarsruller og dumplings) med den resterende del af gruppen, og efter frokosten sagde vi farvel til endnu en.
Da vi skulle moedes til aftensmad, var vi 4 tilbage, og Matt havde en veninde i byen, som tog os med paa indisk restaurant - foerste gang for os begge to, men bestemt ikke den sidste. Det smagte fantastisk, og var meget billigere end alt andet vi havde proevet i HK. Vi tog derefter en gaatur paa "Avenue of Stars", som er en efterligning af Hollywood-udgaven, dog med kinesiske stjerner. Vi fandt Bruce Lee, Jackie Chan og Jet Li, og saa var den aften reddet. Efter lidt dessert, tog vi afsked med de sidste to, Matt og Becky, det bliver underligt at skulle rejse alene igen, men ogsaa meget spaendende. Lise gik i seng, og jeg ville lige se "HK by night", inden vi skulle rejse dagen efter. Jeg var hjemme igen kl. 2.30, og havde set en masse prostituerede, politibetjente der gennemsoegte et baggagerum for narko og en masse sjove mennesker. Det virkede dog alligevel meget sikkert at rende rundt, da der var politi over det hele.
Hong Kong er et dyrt, men spaendende sted, og desvaerre fik vi ikke set mere end Victoria Peak, Avenue of stars, en masse markeder og Nathan Road (vi lavede stort set ikke andet end at vandre op og ned af den). Vi skulle have moedtes med Vincent, som var udvekslingsstudent i vores klasse i 2.g, men han var desvaerre paa ferie i Kina - hvor uheldig har man lov at vaerre. Men alfa omega er, at vi stadig har meget til gode i den tidligere engelske koloni.
Naeste dag skulle vi forlade HK, og inden da naaede vi lidt morgenmad ved en bager (man snupper en bakke, og vaelger saa i mellem alt for mange laekre broed, og saa er det billigt), og desuden skulle jeg lige vise Lise en byggeplads, som jeg havde fundet i nattens loeb. Paa et skilt ud mod vejen, holdte de statistik paa antal tilskadekommende, og heldigvis stod der 0 ud for alle rubrikkerne. Vi checkede ud kl. 12, tog metroen til stationen, og missede saa lige toget til Guangzhou, og maatte vente en time. Turen varede 2-3 timer, og jeg brugte tiden paa en serioes samtale med en fotograf/shortstoryforfatter fra England. Vi diskuterede alt fra kinesisk mandarin (sproget), til amerikaneres mentalitet baseret paa filmen Borat. Da vi hoppede af toget, skulle vi igen igennem moellen med formularer og baggagetjek, og desuden skulle en knap saa skraemmende blodhund, en lille beattle, lige tjekke os for stoffer (kunne ikke helt tage den serioest). Saa befandt vi os igen i Kina, og efter lidt valutaveksling, blev vi med det samme overfaldet af folk fra det lokale turistbureau, der efter en hyggelig samtale, prakkede os alt muligt paa. De tog overpriser, og vi fandt i stedet et kort, og tog en taxi til kontoret for China Southern Airlines. Flybilleterne var steget en del i pris, men vi var traette af tog, og besluttede os derfor at goere det alligevel. Flyet afgik foerst kl. 22.30, saa der var lige tid til vores foerste gang paa KFC nogensinde, og efter en gang slap kylling, tog vi en bus til lufthavnen, ventede der i et par timer, og saa var det ellers gerade aus mod Nanning. Vi ankom lidt i midnat, og vidste ikke rigtig hvordan vi skulle finde ind til byen, men heldig som man har lov at vaere, holdte der en bus lige udenfor udgangen, som til en meget fordelagtig pris koerte ind til byen. Den stoppede ved et dyrt hotel (de faar sikkert kommission derigennem), men endnu engang var vi heldige - hotellet vi havde fundet i Lonely Planet, laa stort set lige ved siden af. Kl. 1 var det godnat, og kl. 6 var det godmorgen. Hotelmanden hjalp os med at koebe busbilleterne, fandt en taxi til os og forklarede chauffoeren hvor vi skulle hen - tror vi er ved at have opbrugt vores kvote for held. Morgenmaden fandt vi rundt om hjoernet fra busstationen, i form af frisklavede dumplings.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar