15. april 2007

Hong Kong

D. 7. april kl. 15 forlod vi de smukke risterracer i Longji og drog mod Hong Kong. Vi skulle dog igen over Guilin, og foran os ventede den sidste togtur - i hvert fald i Kina. Busturen skulle dog foerst overstaaes, og det goeres bedst med lukkede oejne, da vi foerst skulle ned af bjerget med stejle skraaninger paa hoejre side (paa vejen op til Longji saa vi en halv bus blive hevet op paa vejen igen), og derefter ud paa hovedvejen, som alle aabenbart har lige meget ret til - og det er fuldstaendig ligemeget om man er fodgaenger, cyklist, hund, ko eller billist. De virker dog til at have styr paa det, da alle er opmaerksomme, modsat i DK hvor mange billister laver alt mulig andet. Og saa bruger de hornet konstant, hvilket ogsaa holder dem paa dupperne. Vi ankom i Guilin omkring kl. 18.30, afhentede vores opmagasinerede rygsaekke, og handlede lidt "snack-food" til togturen. Efter 3 togture med evigt-spisende og raebende kinesere, var de 14 timer dog bare noget der skulle overstaaes. Vi havde mulighed for at sove laenge, da vi foerst skulle af ved 12-tiden, men det blev da lige spoleret af dejlig klassisk vaekke-musik fra kl. 7.30, efterfulgt af soed kinesisk popmusik, som er meget vaerre end det lyder. Det fortsatte i 3 timer, og foerst da det stoppede, fandt Maria, som havde underkoejen, knappen til at slukke for det. Det er simpelthen saa unfair! Kl. 12 hoppede vi af i Guangzhou, en graenseby til Hong Kong, og skulle saa derefter igennem hele moellen med formularer paa begge sider. Vi fik desuden en lille forskraekkelse, da en sygeplejerske hoppede frem foran os, og pegede en pistollignende ting mod min pande. Hun ville bare tage min temperatur, og ser man bort fra forskraekkelsen, var proceduren da heldigvis betydelig mere behagelig end normalt...
Vi slap ud af Kina (forhaabentlig lukker de os ind igen), og tog toget til Kowloon Island, mens det sidste stykke til hotellet, foregik med taxa. Hong Kong Island er det de fleste forbinder med byen; vi boede paa oeen lige overfor, men kunne se derover, og boede taet paa havnen - skylinen var endnu bedre end i Shanghai. Der var ingen arrangementer med gruppen, men vi moedtes om aftenen til den sidste middagog derefter paa bar, hvor asiens svar paa Alanis Morissette spillede op til hygge. Det loed fuldstaendig lissom hende, men bandet spillede lidt sloejt og drikkevarerne var for dyre, saa vi fandt et andet sted, og hyggede til kl. 1. Paa det tidspunkt var pengene ved at slippe op, og McD-spoegelset lokkede endnu en gang - vi gjorde et ihaerdigt forsoeg paa at toemme dem for mad!Gruppebillede fra "den sidste nat med kliken". (Fyren yderst til venstre, var en guide, som slog sig til os bare for den ene aften.)

Hong Kong by night.

D. 9. var officielt sidste dag med gruppen, men da de fleste blev et par dage mere, og havde et vaerelse paa hotellet, kunne vi bare efterlade taskerne, og udsaette soegningen efter billig overnatning. Vi gik i stedet ned af Nathan Road (the golden mile), men blev hurtigt spredt fra hinanden. Hong Kong by day.

Et af de dejlige, groenne omraader i Hong Kong, hvor Lise gik en tur.

Count-down urene til Beijing 2008 var ogsaa at finde i Hong Kong.

Butikskiggeri og sushi til frokost, og kl. 14 skulle jeg moedes med en veninde fra efterskolen. Hun tog sine veninder med, og vi hyggede i 2 timer, og bagefter hjalp de os (Hvis i laeser med, saa endnu engang tak for hjaelpen) med at finde relativ billig overnatning - 90 kr. er altsaa kun billigt i Hong Kong. Det laa dog centralt og vaerelset var i fin stand, men meget smaat! Om aftenen moedtes vi med gruppen og tog faergen til HK Island, og derefter det gamle tog op til toppen af Victoria Peak - derfra har man udsigten over hele oen, og den imponerende skyline. Det var nogenlunde klart vejr, og udsigten var fantastisk. Vi havde desuden hoert rygter om et lasershow fra skyskraberne, men det var godt nok lidt fesent - tror man skal se det fra Kowloon. Vi havde hoert, at det skulle vaere muligt at spise nogenlunde billigt deroppe, men vi endte alligevel med at gaa ind paa det dyreste sted. Vi maengede os med de rige og spiste fantastisk mad, og selvom vi var meget oproerte over priserne, maa vi nok indroemme, at det bare var normale danske priser - man bliver hurtigt naerrig, naar man i Kina kan spise og drikke til 15 kr. Derefter tog vi tilbage til hotellet, hyggede og fik sagt farvel til en af de engelske piger, der skulle rejse naeste morgen. Vores nye hostel laa kun 2 stop med metroen derfra, saa det var ingen sag at fragte rygsaekkende dertil. Vi tog desuden en vildfaren Australier, der lige var ankommet, med hen til hostellet, da han manglede et billigt sted at bo.
Naeste dag grublede vi over, hvordan daelen vi skulle komme til Vietnam. Vi ville gerne tage toget til den kinesiske graenseby(til Hong Kong), Guangzhou, og derfra flyve til Nanning, hvorfra vi saa kunne tage bussen til Hanoi, Vietnam. Vi fandt billige flybilletter, men der skulle man bruge et kinesisk kreditkort. Vi forsoegte at koebe dem igennem et rejsebureau, men det var for dyrt. Til sidst gav vi op, og ville i stedet bare tage toget til Guangzhou, og saa tage den derfra. Det tog dog det meste af dagen at naa frem til den konklusion, heldigvis afbrudt af lidt dim sum (Hong Kong-specialitet, som daekker over mange smaa retter - bl.a. foraarsruller og dumplings) med den resterende del af gruppen, og efter frokosten sagde vi farvel til endnu en.
Da vi skulle moedes til aftensmad, var vi 4 tilbage, og Matt havde en veninde i byen, som tog os med paa indisk restaurant - foerste gang for os begge to, men bestemt ikke den sidste. Det smagte fantastisk, og var meget billigere end alt andet vi havde proevet i HK. Vi tog derefter en gaatur paa "Avenue of Stars", som er en efterligning af Hollywood-udgaven, dog med kinesiske stjerner. Vi fandt Bruce Lee, Jackie Chan og Jet Li, og saa var den aften reddet. Efter lidt dessert, tog vi afsked med de sidste to, Matt og Becky, det bliver underligt at skulle rejse alene igen, men ogsaa meget spaendende. Lise gik i seng, og jeg ville lige se "HK by night", inden vi skulle rejse dagen efter. Jeg var hjemme igen kl. 2.30, og havde set en masse prostituerede, politibetjente der gennemsoegte et baggagerum for narko og en masse sjove mennesker. Det virkede dog alligevel meget sikkert at rende rundt, da der var politi over det hele.
Hong Kong er et dyrt, men spaendende sted, og desvaerre fik vi ikke set mere end Victoria Peak, Avenue of stars, en masse markeder og Nathan Road (vi lavede stort set ikke andet end at vandre op og ned af den). Vi skulle have moedtes med Vincent, som var udvekslingsstudent i vores klasse i 2.g, men han var desvaerre paa ferie i Kina - hvor uheldig har man lov at vaerre. Men alfa omega er, at vi stadig har meget til gode i den tidligere engelske koloni.
Naeste dag skulle vi forlade HK, og inden da naaede vi lidt morgenmad ved en bager (man snupper en bakke, og vaelger saa i mellem alt for mange laekre broed, og saa er det billigt), og desuden skulle jeg lige vise Lise en byggeplads, som jeg havde fundet i nattens loeb. Paa et skilt ud mod vejen, holdte de statistik paa antal tilskadekommende, og heldigvis stod der 0 ud for alle rubrikkerne. Vi checkede ud kl. 12, tog metroen til stationen, og missede saa lige toget til Guangzhou, og maatte vente en time. Turen varede 2-3 timer, og jeg brugte tiden paa en serioes samtale med en fotograf/shortstoryforfatter fra England. Vi diskuterede alt fra kinesisk mandarin (sproget), til amerikaneres mentalitet baseret paa filmen Borat. Da vi hoppede af toget, skulle vi igen igennem moellen med formularer og baggagetjek, og desuden skulle en knap saa skraemmende blodhund, en lille beattle, lige tjekke os for stoffer (kunne ikke helt tage den serioest). Saa befandt vi os igen i Kina, og efter lidt valutaveksling, blev vi med det samme overfaldet af folk fra det lokale turistbureau, der efter en hyggelig samtale, prakkede os alt muligt paa. De tog overpriser, og vi fandt i stedet et kort, og tog en taxi til kontoret for China Southern Airlines. Flybilleterne var steget en del i pris, men vi var traette af tog, og besluttede os derfor at goere det alligevel. Flyet afgik foerst kl. 22.30, saa der var lige tid til vores foerste gang paa KFC nogensinde, og efter en gang slap kylling, tog vi en bus til lufthavnen, ventede der i et par timer, og saa var det ellers gerade aus mod Nanning. Vi ankom lidt i midnat, og vidste ikke rigtig hvordan vi skulle finde ind til byen, men heldig som man har lov at vaere, holdte der en bus lige udenfor udgangen, som til en meget fordelagtig pris koerte ind til byen. Den stoppede ved et dyrt hotel (de faar sikkert kommission derigennem), men endnu engang var vi heldige - hotellet vi havde fundet i Lonely Planet, laa stort set lige ved siden af. Kl. 1 var det godnat, og kl. 6 var det godmorgen. Hotelmanden hjalp os med at koebe busbilleterne, fandt en taxi til os og forklarede chauffoeren hvor vi skulle hen - tror vi er ved at have opbrugt vores kvote for held. Morgenmaden fandt vi rundt om hjoernet fra busstationen, i form af frisklavede dumplings.

Longji Rice Terraces

Morgenen for afrejsen gik stille og rolig med at vente paa, at en minibus skulle komme og hente os i Chaolong og koere os til togstationen i Guilin. Bussen var nemlig forsinket, da det var national "Tomb sweeping day" - en dag, hvor saa godt som alle, drager ud paa landet til deres afdoede slaegtninges grave for at pynte op, affyre fyrvaerkeri og ofre til dem (dvs. braende falske pengesedler, stille flasker med oel og draebe hoener for at tvaere deres blod paa gravstenen). Da bussen endelig kom, blev vi koert til togstationen, hvor vi fik vores store backpacks opbevaret, saa vi ikke skulle slaebe dem med hele vejen til Longji. Derfra blev turen tilbagelagt med foerst bus og saa microbus op ad bjergene til risterrasserne. Blev laesset af og begav os derefter op til vores hotel ad smaa belagte stier og stejle trin - for de ikke saa mobile (eller dovne) var det dog muligt at blive baaret op i en majestaetisk bambusstol, men det var der selvfoelgelig ikke nogen af os, der tyede til.
Eftermiddagen blev brugt paa at nyde udsigten fra hotellets terrasse samt en tur op til "Viewpoint 2", hvorfra der var den mest fantastiske udsigt over terrasserne, som de netop var begyndt at vande, hvilket betoed, at de nogle steder havde et smukt soelvskaer. Desuden var vejrguderne med os, og vi havde solskin og en tilpas temperatur til bjergbestigning.
Om aftenen spiste vi banquet og drak varm risvin, som de selv lavede paa hotellet. Det smagte overraskende dejligt og varmede i den koelige nat:)
Fredag var dagen for " the big trek". Da det regnede lidt om morgenen meldte vores lokale guide imidlertid fra, og endnu een blev vaek, da det var lidt risky, eftersom de stenbelagte stier blev til rene glidebaner. Ejeren af hotellet var dog frisk, og stenene var heldigvis ogsaa allerede toerret en del, da vi naaede ud af landsbyen. Ejeren var desuden rigtig hardcore og tog trekket i habitjakke og saa godt som uden at drikke vand, mens vi andre fulgte efter svedende og stoennende. Turen tog os fire timer og gik gennem bjerge, terrasser og to smaa landsbyer, hvor vi kunne nyde landskabet med risterrasserne og groenne traer blandet med lilla mini-rhododendronbuske i fulde drag. Derudover saa vi ogsaa paa nogle af de lokale minoriteter bl.a. Yao Long Hair People, der er ivrige (laes: paatraengende) kvinder med utroooligt langt haar, som de tilbyder at frisere mod betaling - nej tak:)
Som en bonus oven i hatten, foeltes det ogsaa rigtig godt at bruge sin krop lidt igen efter at have tilbragt den foregaaende dag paa en bus, og vi var dejligt traette og sultne efter pizza, da vi kom tilbage til hotellet. Typisk nok glemte de min bestilling, og da jeg indsaa, at den nok aldrig ville komme, var "pizzamaskinen" brudt sammen;( Skal naevnes, at jeg konsekvent har faaet min mad som den sidste person gennem hele turen, selvom jeg maaske har bestilt foerst, saa havde efterhaanden faaet en rygte for at blive lettere gnaven, naar jeg blev for sulten, hvorfor de andre selvfoelgelig fandt denne episode ret morsom. Blev heldigvis spist af med lidt foraarsruller i stedet:) Ogsaa denne aften hyggede vi med banquet og risvin, inden vi gik omkuld.
Den efterfoelgende formiddag var til fri afbenyttelse, da der ikke var andet paa programmet end afrejse kl. 14. Matt og jeg gik en tur ned ad bjerget, hvor der var en masse smaa boder, der solgte farverige, broderede taepper, slangeboesser og andet gejl. Vi koebte hver et fint maleri malet paa fyrretrae - som der selvfoelgelig ikke var plads til i min rygsaek. Men lidt blod, sved og taarer for at faa det slaebt til Hong Kong og sendt hjem, goer det kun til et endnu bedre minde:)
Longji har helt sikkert vaeret et af turens hoejdepunkter!

14. april 2007

Yangshou (+ Chaolong)

Fra Shanghai havde vi 26 timer i toget til Guilin og derfra halvanden time i bus til Yangshou, saa vi var temmelig brugte, da vi naaede Yangshou og vores hotel, Fawlty Towers, lidt foer midnat - John Cleese maa dog ha' overladt jobbet til sin asiatiske businesspartner, han var der ikke!? Godt sultne kastede vi os over menukortet paa Bar 98, halvparten ejet af vores kinesiske guide Snow - det betoed dog ikke rabat til os! En sandwich og 2 burittos senere var det sengetid. Yangshou er kendt for sine imponerende klippeformationer (karsts), som byder paa noget af det bedste klatring i Asien. Desvaere var det for vaadt og farligt til at proeve det, saa det blev i stedet til en gang mudderwrestling med 4 toeser og mudderkongen. Det foregik inde i en grotte, hvor vi foerst sejlede ind ad en meget lav indgang og derefter gik et kvarter.


Og der var mudder nok til at tilfredsstille en hel boernehave, hvilket vi ogsaa foelte os som. Der var en lille mudderrutshebane, lidt ubehagelig da den sluttede paa ren stenbund, saa det blev i stedet til en god gang mudderkrig - flere dage senere kunne vi stadig finde mudder diverse steder paa kroppen... Vi fik samtidig taget en masse fantastiske billeder, som de laminerede og solgte til hoeje priser - og som vi saa gladeligt koebte. Derefter gik vi en tur inde i grotten, som er fyldt med flotte drypsten og klippeformationer - og sandelig ogsaa et underjordisk vandfald. Flot!Om aftenen besoegte vi endnu en gang Bar 98 (de lavede altsaa go' mad) for lige at leagge en bund og tog derefter paa natmarked, med diverse underlige madvarer (paa billederne nedenunder ses kaempe fisk, kanin, bambusrotte og andre uigenkendelige spiser).

Her kastede vi os over et velsmagende maaltid, bestaaende af rejer, froer, bambusrotte og hund! Hunden smagte faktisk udemaerket - dermed ikke sagt, at jeg kaster mig over den foerste golden retriewer jeg ser, naar vi kommer hjem. En af de engelske piger fik dog daarlig samvittighed efter at have spist menneskets bedste ven:-) Vi overvejede ogsaa at spise slange, men gemmer det til senere paa turen, da det var for dyrt, og vi var for maette af hund.Vi var om eftermiddagen stoedt ind i vores norske venner fra den Transmongolske Jernbane, saa en lille bytur blev stablet paa benene - det var nu hyggeligt at se dem igen.
Dagen efter stod den paa healende naturmedicin og massage. Dr. Lilly tilboed alt fra akupunktur til styrkning af milten. Jeg noejedes med en gang hot cupping og en halv times massage, Lise blev aeltet i en time! Hot cupping er en slags toxinuddrivende helseting, hvor bambuskopper indeholdende alkohol og urter suger sig fast til ryggen. De taender ild til alkoholen og smaekker dem paa ryggen af een, og ti minutter senere tager de dem af igen. Jeg er ikke meget for saadan noget tryllegoejl, men et eller andet skete der - jeg foelte mig helt afslappet og renset bagefter. En times aeltning er heller ikke vaerst, skulle jeg hilse og sige. Kl. 13 checkede vi ud af Fawlty Towers, og sammen med gruppen lejede vi cykler. Det blev til 3 timer i et meget fair tempo og gennem smuk natur.
Herover ses turistattraktionen "Moonhill".
Landsbyen Chaolong, som vi skulle bo i, laa kun 5 km fra Yangshou, men det var en anden oplevelse. Yangshou tiltraekker rigtig mange turister, hvilket vi var fri for i landsbyen. Desvaerre var der meget koldt og fugtigt, saa alt hvad der hed taepper og soverposer blev hevet frem til natten. Om aftenen blev de fleste i landsbyen og hyggede med roedvin og god mad. Jeg tog sammen med 2 engelske piger ind til Yangshou igen og efter lidt shopping og mad, stod den paa endnu en omgang massage - det kan man vist ikke faa nok af. Paa hjemvejen tog vi en motorcykeltaxa til 5 kr, og fandt ud af at groent lys betyder "pas paa", og roedt lys betyder "pas paa"!
Efter morgenmaden den efterfoelgende dag skulle vi paa kokkeskole, og det var en stor oplevelse. Vi lavede 5 retter, bla. den lokale beerfish - det smagte saa godt! Bliver vist noed til at anskaffe wokgryder, naar vi kommer hjem - vi har opskrifterne.
Vi havde om morgenen arrangeret udbringning af scootere fra Yangshou, saa de stod klar, da vi kom tilbage fra skolen. Lise og Matt (amerikaneren) valgte at tage et lille hvil foer de drog afsted, saa jeg koerte med Katrina (pigen med daarlig samvittighed over hundemaaltidet) ud i det blaa - eller.. det var overskyet og meget koldt.. Vi saa en masse smaa landsbyer langt fra turismen og neonlysene og havde en rigtig fed dag. I en af landsbyerne var maendene i gang med at bygge et tempel. De var meget venlige, saa vi fandt en lille kiosk et par km derfra og koebte oel til dem alle - og vi blev modtaget som konger! Udover "Hello", snakkede de ikke et ord engelsk, men med tegnesprog og smil forstod vi hinanden godt nok til, at vi endte med at hjaelpe til med opfoerelsen af et buddhistisk tempel. Vi fik desuden en masse friske appelsiner og en underlig overdimensioneret grapefrugt - noget for noget. Tilbage i Chaolong moedtes vi med de andre, og det loed til at Lise og Matt ogsaa havde haft en rigtig god tur ind til Yangshou. Aftenen blev brugt paa afslapning, hygge og en enkelt dvd - vores bestemte og meget selvstaendige tysker udvalgte 2, som vi andre saa kunne vaelge imellem:-) Hun tog heldigvis (uofficielt grundet uoverensstemmelser med guiden) direkte til Hong Kong naeste morgen, hvor vi andre drog mod Longji rice terraces. Efter halvanden time i bus tilbage mod Guilin, skiltes vi paa stationen - Halleluja!

Shanghai

Ankom med toget til Shanghai d. 29. marts, hvor vi efter at vaere tjekket ind paa vores dejligt centrale hotel og have klaedt om til sommertoej, blev vist lidt rundt i byen af Snow. Hotellet var lokaliseret ganske taet ved "The Bund", Shanghai's havnefront med udsigt til den fantastiske skyline overstroeet med skyskrabere, saa gik langs den ned til byens stoerste shoppegade.



Her kunne man virkelig fornemme, at det var en moderne storby, vi var kommet til med alt hvad der til hoerer af butikker, saelgere og turister. Derefter var resten af dagen "fri", hvilket har vaeret en af rigtig gode ting ved vores tur. Vi fik lidt at spise og begav os derefter ud for at udforske byen og shoppe lidt.

Billedet ovenfor: Paa shoppegaden. Saadan gaar utrolig mange kinesiske drenge rundt. Det er saa hyggeligt:)

Om aftenen moedtes vi til middag og tog paa en udendoers restaurant lige ned til "The Bund". Fik laekker, kinesisk banquet (alle faar en skaal ris, mens de mange koed og kroentsagsretter er placeret paa en saakaldt "Lazy Susan", som kan drejes rundt) og kunne nyde den fantastiske udsigt af den nu neon-oplyste skyline.



Efter middagen besluttede vi os for at maenge os lidt med det fine selvskab og tog en taxa til den modsatte side af havnen, hvor vist nok verdens hoejeste hotel (5-stjernet) var at finde. Paa 87. etage besoegte vi "Cloude 9", som er en fancy bar, hvor hver person min. skulle koebe for 100 yuan. Det var dog ikke noget problem at leve op til, da en drink kostede ca. 90 - hvilket var rimeligt pebret for vores backpacker-budget, men dog givet rigtig godt ud, den helt utrolige udsigt taget i betragtning. Var en dejlig, luksurioes oplevelse - og kan varmt anbefale deres chokoladefondu:) Paa billedet ses fra venstre bagest: Snow, Matt, Lise, Claudia (aka. den sure tysker), Maria, Becky. Fra venstre forrest: E.J. (med os en del af turen i traening som guide), Catriona og Mads.



Naeste dag, tog jeg til et indendoers marked, mens Mads slumrede videre paa hotellet. I forhold til de markeder, vi tidligere har vaeret paa, var dette dog et helvede! De fem etager var saa enorme og uoverskuelige, at jeg endte med at gaa lidt forvildet rundt og flygte fra den ene naergaaende saelger til den anden. Varmen gjorde det heller ikke bedre, saa forlod stedet et par timer senere "kun" med en top og et par solbriller. Den var dog en oplevelse:)
Om eftermiddagen moedtes vi alle paa havnefronten og tog paa en 3 timer lang baadtur, der tog os gennem det enorme havneomraade for at vende om ved Yangtzefloden og sejle tilbage den samme vej. Var lidt skuffende og langtrukkent, da vi havde haabet at se lidt andet end containerskibe. Vi havde dog koebt foersteklasses billetter, der gav os lov til at sidde paa daekket og nyde det dejlige solskinsvejr - og fik da ogsaa en lille "pokal" af glas for at have taget turen;)


Om aftenen tog vi paa en natklub kaldet Windows sammen med Snow. Da vi ankom kl. 21 (!), som Snow havde sagt, var et passende tidspunkt, var der rimeligt tomt, men saa snart klokken slog 23, var stedet saa stoppet af feststemte, unge kinesere og enkelte vesterlaendinge, at man knap kunne lave et spin paa dansegulvet uden at slaa nogen ned - hvilket I kan forestille jer, er et stort problem, hvis I kender Mads' dansestil;) En lille gruppe af os blev der til sent ud paa natten og havde det rigtig sjovt med bl.a. at battle kineserne i twist og saette ild til baren med sambuca.
Den naeste formiddag var folk spredt for alle vinde og Mads lettere hung over, saa gik selv det gode stykke ned langs "The Bund" ned til den gamle bydel, som var utrolig charmerende og gav byen lidt mere "dybde"; var rigtig dejligt at se, at der er andet til Shanghai end skyskrabere . Tullede rundt og opsnusede atmosfaeren paa de smaa markeder og i de smalle gader og kom da ogsaa derfra med et par nye sko - og en ny frisure; et par maend stod og demonstrerede brugen af forskellige "redskaber" til at lave traditionelle, kinesiske hairdos og manglede en (lyshaaret) forsoegskanin.
Efter et hurtigt stop forbi McD, rendte jeg paa Mads, som var paa vej samme sted hen (ja, vi har syndet). Tilbage paa hotellet tjekkede vi ud og hoppede paa nattoget fra en supermoderne togstation, der naermere mindede om en lufthavn, til Yangshou - og mange timers soevn:)

8. april 2007

Xian

Saa kom vi endelige i naerheden af noget ordentlig internet, og det er vist paa tide, at vi faar fulgt lidt op paa bloggen.


Efter en togtur paa fjorten timer, hvor vi hyggede med gruppen, ankom vi til byen Xian. Vi havde 2 dage, hvilket viste sig at vaere tilpas. Byen er meget kompakt og den interessante del er indrammet af en ca 14 km lang bymur. Efter et meget tiltraengt bad, viste Snow os rundt i byen og ned til det muslimske kvarter. Et meget levende omraade, med en lille bazaar og herlig foede. Vi aad os rent ud sagt maette i dumplings (smaa dampede dejklumper med forskelligt indhold). Paa fuld mave vandrede vi byen tynd, noed det gode vejr (sommerdressen blev endelig fundet frem) og besteg byens Drum and Bell Towers. Om aftenen spiste vi sammen med gruppen paa en restaurant i det muslimske kvarter, igen rigtig god mad, det begynder at blive en vane. Derefter stod den paa aegte kinesisk kulturoplevelse - vi skulle paa karaoke bar, men det fungerer ikke helt paa samme maade som andre steder. Foerst handler man ind i et lille supermarked, hvor maengden af sprut og oeller er overvaeldende (kineserne skal aabenbart ogsaa drikke sig mod til), dernaest faar man sit eget rum, fyldt med high tech karaoke udstyr og tamburiner, og saa er det ellers bare med at synge for fulde gardiner.
De fleste i gruppen var med paa ideen, nogle havde brug for let overtalelse, og nogle sang igennem fra start. Desvaere syntes vores tyske alderspraesident, Claudia, ikke det var helt saa sjovt som os andre, saa hun smuttede hurtigt. Kedeligt for hende, oploeftende for os andre. Hun har hele tiden fulgt sin egen dagsorden, og passer slet ikke ind i en gruppetur. Vi endte med at skraale i to timer, bl.a. Aqua, Madonna og Spice girls, altsammen kun opvarmning til det sidste glansnummer - en helt igennem unik udlaegning af Britney Spears nummeret "Oops I did it again". Paa samme maade som vi i DK gaar ud og bowler en aften, saa gaar kineserne til karaoke, og bowling maa desvaere se sig slaaet. Vi har allerede snakket om at aabne det foerste karaoke center i downtown Herning.
Fire af os fortsatte derefter paa disko, hvor vores glade humoer og vilde dansen til sidst indbragte os gratis oel. Dj'en overbragte dem og takkede os mange gange for at vi havde valgt at besoege deres klub. "Jamen, det var da saa lidt!".
Dagen efter skulle vi besoege Xian's varemaerke The Terra Cotta Warriors. En kinesisk landmand fandt i 1974 en underjordisk kejsergrav, under udgravningen af en broend. Den er fyldt op med menneskestore lerstatuer af heste og krigere, og bare i hal 1 (der er 3 haller) anslaaes det at der er 6000 statuer. Meget imponerende og spaendende. Hjemme igen tog vi igen ned i det muslimske kvarter og spiste dumplings (de er altsaa goe!). Aftenen blev brugt sammen med vore svenske venner, som vi tilfaeldigt stoedte ind i paa gaden, og det var rigtig fedt at se dem igen, da de er nogle hyggelige mennesker. Desuden traenger man indimellem til lidt luftforandring.
Dagen efter tog vi sammen med gruppen en cykeltur paa den foeromtalte bymur. Vi lejede alle tandemcykler og havde en rigtig god tur i straalende solskin. I starten er de lidt svaere at styre, og som forreste mand kan man ikke se, om makkeren bare sidder og hygger sig bagved.Sidst paa eftermiddagen hoppede vi igen paa toget mod Shanghai, men det er en helt anden historie, som I maa vente paa lidt endnu. Godnat og sov godt...

4. april 2007

Hej folkens!

Grundet kinesisk censur kan vi desvaerre ikke se vores egen blog paa nettet - og dermed heller ikke laese jeres kommentarer! Vi er dog i Vietnam om en uges tid, saa der vil vi proeve at faa fulgt op paa det hele. Billeder kommer ogsaa paa hurtigst muligt!
I er selvfoelgelig meget velkomne til at sende os en mail i mellemtiden:)

Haaber, I alle har det godt!