Demillitarized Zone (Dong Ha)

Tilbage i Hanoi, efter Halong Bay turen, naaede vi lige en sidste tur omkring stamstedet, inden turen gik mod togstationen - igen med hele oppakningen paa en lille scootertaxi, hvilket er perfekt til myldretiden. Denne gang kunne vi kun faa fat paa softseat billetter, men saa fulgte der ogsaa dejlig aircondition med.. Paa turen moedte vi en ung vietnameser, som var meget ivrig efter at fortaelle os, at han kun havde studeret engelsk i et halvt aar. Han talte da ogsaa godt engelsk, men blev hurtigt afbrudt af en anden ung vietnameser, som skraldgrinende pillede ham ned af tronen, og forklarede os, at han kun sagde et halvt aar, fordi han ikke fulgte med i folkeskolen. De bliver undervist i engelsk i skolen, saa teknisk set, havde han haft faget i 4 1/2 aar.. Han havde dog kun fulgt med i det halve aar, han havde vaeret igang med sin nye uddannelse.. De to blev dog hurtigt gode venner igen, og fik byttet plads med en gammel dame, saa de kunne snakke med os - det blev de dog hurtigt traette af, saa de vendte sig om, og endte i en dyb diskussion om et eller andet uforstaaeligt. Dermed fik vi lidt tid til at laese, hvilket vi altid saetter stor pris paa - det hele bliver sq lidt for socialt nogle gange!
Selvom saederne faktisk var nogenlunde komfortable, blev det nu ikke til meget soevn. Lyset var taendt hele turen, og hver gang toget stoppede, stod der altid larmende folk paa. De vaerste var de midaldrende middelklassekvinder, som lige skulle demonstrere deres position, ved at TALE MEGET HOEJT I DERES NYERHVERVEDE MOBILTELEFONER! Klokken 7 om morgenen ankom vi til Dong Ha, blev shanghaiet af nogle scootertaxier, og koert til DMZ-cafe, som kunne arrangere en tur omkring The Demillitarized Zone. Her blev vi budt velkommen af en gammel sydvietnamisk krigsveteran, som styrer firmaet. Vi fik mulighed for et bad, og en gang morgenmad, og blev derefter sendt afsted, bag paa hver vores scooter. Den ene af vores chauffoerer havde vaeret med i krigens sidste aar, men havde vist aldrig rigtig vaeret helt med hvor det skete. Hans engelsk var dog ikke saa godt, saa man ved aldrig. (Det loed lidt ligesom hollaenderen fra Team Easy on, naar han snakkede. Barbed wire blev til "for the barbweisch" osv.). Vi koerte rundt til en hele masse forskellige amerikanske poster, de var desvaerre ofte i meget ringe stand, men historien var utrolig interessant (naar vi lige kunne forstaa det). Vi krydsede desuden Ben Hai floden, der udgjorde den demillitariserede zone, som delte Nord og Sydvietnam. Det bedste ved turen, var dog Vin Moc tunnellerne, som nordvietnamesiske landsbyfolk udgravede, for at beskytte sig selv imod amerikanske bombetogter. Viet Minh saa muligheder i det, og hjalp til i udgravningen. I 6 aar levede hele landsbyen i tunnellerne, og kom kun op, naar der var klar bane, hvilket var med til, at hele landsbyen overlevede krigen. En enkelt gang var der en fuldtraeffer, men bomben eksploderede ikke, og beboerne brugte i stedet hullet, hvor bomben havde gravet sig ned, til udluftningskanal. 12 boern blev foedt i tunnellerne, hvor hver familie havde 2 kvm til sig selv. Det hele var meget klaustrofobisk, og vi blev noedt til at dukke os, naar vi skulle gaa rundt derinde - men det var meget fascinerende. Efter tunnellerne koerte vi et stykke ned af kysten (tunnellerne ligger ud til det sydkinesiske hav) og fandt en laekker strand. Her hoppede vi foerst i badetoejet, det var saa laekkert, og derefter var der frokost i skyggen. Fantastisk mad bestaaende af en masse seafood, bla. blaeksprutte. Ved siden af os sad der en hel flok vietnamesiske maend, og jeg blev budt paa oel og krabbe - formaalet var vist at faa lokket Lise derover, hvilket mislykkedes, da hun havde travlt med noget andet, og vi skulle afsted kort efter. Men jeg naaede da at bunde min gratis oel, og at faa smadret min krabbe, saa jeg til sidst ikke kunne finde koedet. Den vietnamesiske pige, som de havde placeret ved siden af mig, blev meget overrasket, da hun fik krabbesnask udover sig. Vi sagde farvel til de skuffede vietnamesere, og koerte videre mod de sidste sights, som hovedsageligt bestod af - ligesom de andre - graesmarker med smaa cementfundamenter, og en god historie. Vi hyggede os dog hele dagen. Solen skinnede fra en skyfri himmel, samtlige vietnamesiske unger paa vejen raabte "Hello" (hvilket vi selvfoelgelig var noed til at svare paa - tror det blev til 349 gange!) og saa er det sq laekkert bare at cruise derudaf. Da vi endte turen hjemme i DMZ-cafeen, blev vi desvaerre praesenteret for en irriterende situation. Undervejs paa turen betalte vi selv for entrebilletter og frokosten, hvilket skulle vaere inkluderet i turen. Guiderne sagde at vi ville faa pengene tilbage, naar vi kom tilbage til kontoret. Vi havde paa forhaand aftalt, at vi ville med en bus til Hue samme aften, og de forsoegte at smide os paa en bus umiddelbart efter, at vi var kommet tilbage. Det hele virkede meget mystisk, og da vi spurgte ind til pengene, viste det sig, at de havde taget det som drikkepenge. De mente at vi alle 4 havde hygget os saadan, at vi da godt kunne dele udgifterne lidt, og desuden havde han 2 boern der helst skulle studere paa universitet. Vi fik dog forklaret ham stille og roligt, som man goer det i asien uden at miste ansigt, at han fik sin loen for turen, og at vi nok selv skulle bestemme, om vi havde lyst til at give ham drikkepenge - hvilket vi ikke havde efter den oplevelse! Efter det lignede han et raadyr, der er fanget i lyset fra et saet billygter, og vi fik pengene direkte fra hans pung - mens han tiggede om, at vi ikke ville fortaelle det til bossen. Irriterende oplevelse, men vi kom hurtigt paa minibussen mod Hue, og kunne langsomt glemme alt om tudefjaeset. Ca. 19.30 ankom vi til Hue, og kunne blot - som paa alle foregaaende busture - vente paa at blive smidt af et ukendt sted, og saa finde en loesning. Det viste sig, at vi blev smidt af paa en gade, hvor alle turistbusserne paa vej tilbage til Hoi An ogsaa passerer. Vi ville meget gerne dertil samme aften, saa vi strikkede et papskilt sammen, med teksten "Hoi An", og forsoegte saa ellers at afsloere lidt hud i vejkanten. Det virkede ikke som planlagt, til stor begejstring for de sultne hyrevognsmaend, og en af dem fik til sidst overtalt os, til et lift ind til hotelomraadet. Herefter fik vi en bid mad, ordnede lidt internet og fik saa ellers set den del af Hue, som vi oenskede - sengen!