Saigon

Busturen til Saigon gik super, vi var heldigvis kommet paa en af de behagelige lokale busser, langt vaek fra "Open tour" - monopolet. Bussen stoppede lige hvor vi havde planlagt at skulle sove, saa det var jo perfekt. Vi fandt, med hjaelp fra en vietnameser, et hyggeligt lille sted i en gyde, langt vaek fra gadens larm. Vi havde igen glemt at tage malariapillen til aftensmaden, saa vi fandt os nogle maelkeprodukter, som hjaelper maven imod de kraftige piller. Paa vejen tilbage passerede vi noget der mindede om en McDonalds, og det havde vi da ikke faaet i lang tid - vi saa os omkring, og listede stille ind i syndens hule.
Naeste morgen fik vi, efter morgenmaden, koebt billetter til Cambodia. Vi havde bestemt os for en baadtur op af Mekongfloden, saa vi da kunne faa set en smule af deltaet - tidspressede som vi var, var det den eneste loesning. Mine foraeldre havde sendt en pakke til min poste restante adresse i Saigon, saa vi skulle ogsaa lige en tur omkring posthuset. Det er altid super laekkert at modtage lidt dansk slik, lidt dansk laesestof og bearnaisesovs - keep it coming! Hoej paa m&m's begav vi os tilbage mod hotellet, men inden da passerede vi et lille marked, og det gaar man altsaa ikke udenom, naar man har Lise paa slaeb. Vi fik koebt lidt brugsting som shampoo og solcreme, resten var saadan noget turistlir, som vi har i samtlige lande indtil videre. Resten af dagen brugte vi paa en internetcafe, hvor vi gjorde et ordentlig indhuk, paa den meget forsoemte blok - hvor er det dejligt at faa andre beskeder end: "Hvornaar foelger i op paa bloggen?" ;-)

Efter lidt aftensmad, blev der ogsaa tid til lidt shopping i turistghettoen. Vi fik endelig koebt boksene med samtlige afsnit af forskellige serier, og saa faldt jeg da ogsaa lige over et par hoejttalere. Lidt i ti skulle vi med taxi til en minibus, som saa koerte os til busstationen. Foran os ventede der en raedselsfuld nat - vild koersel, braek, hoej irreterende musik og alt for lidt soevn. Midtvejs skulle vi af, og gaa ombord paa en faerge, som sejlede os over en flod, og kl. 4.30 ankom vi til byen, hvorfra baaden gik. Vi blev shanghajet af nogle alt for morgenfriske motorcykeltaxier, og koert ind til et hotel, hvor vi vaekkede den stakkels fyr i receptionen, som gabende maatte saelge os billetter til baaden. Vi gik ned til floden, fandt os en baenk paa en slags bytorv, og skiftedes til at sove lidt.

Imens begyndte byen at vaagne omkring os, og lige foer solopgang startede hoejttalerne med deres morgenpropaganda, og folk kom ud paa gaden for at motionere. Det er helt vildt spaendende at foelge med i og meget imponerende, at en hel nation kan vaere saa aktiv om morgenen. Men naar gode gamle "onkel Ho" kan, saa kan de vel ogsaa.

Vi saa solopgangen, og bevaegede os langsomt tilbage mod hotellet, hvor vi havde opmagasineret vores tasker. Paa vejen kom vi forbi et rullende koekken, som solgte vafler med ris, peanuts og sukker - super laekkert! Kl. 7 blev vi hentet af en rickshaw, som tog vores tasker, og saa skulle vi ellers selv gaa til baaden. Daarlig service! Det viste sig, at vi havde koebt en sightseeing tur, inklusiv en del stop, inden vi ville komme til Phnom Penh. Det var vi sq ikke helt oplagt til, men fiskelandsbyen var da meget spaendende. Forureningen af floden goer det desvaerre svaert for de smaa steder at overleve, fiskene doer simpelthen. Naeste stop var en minoritetslandsby, og det giver jeg altsaa ikke meget for. Vi har set flere af dem ned igennem vietnam, og det er sq bare en stor turistfaelde. Vi behoevede bestemt ikke at koebe noget, hvis vi ikke havde lyst... Den er god med jer!

Efter et par timer kom vi paa land igen, spiste frokost, og gensaa vores guide, som var staaet af tidligere, for at ordne vores Visa. Graenseovergangen gik smertefrit - vi blev lukket ud af Vietnam, sejlede et lille stykke, gik i land i Cambodia og fik diverse stempler. Herefter fulgte den vaerste baadtur jeg nogensinde har haft. 6 timer hvor vi bare led i varmen, og oenskede at vi havde taget den direkte bus til Phnom Penh.