14. april 2007

Yangshou (+ Chaolong)

Fra Shanghai havde vi 26 timer i toget til Guilin og derfra halvanden time i bus til Yangshou, saa vi var temmelig brugte, da vi naaede Yangshou og vores hotel, Fawlty Towers, lidt foer midnat - John Cleese maa dog ha' overladt jobbet til sin asiatiske businesspartner, han var der ikke!? Godt sultne kastede vi os over menukortet paa Bar 98, halvparten ejet af vores kinesiske guide Snow - det betoed dog ikke rabat til os! En sandwich og 2 burittos senere var det sengetid. Yangshou er kendt for sine imponerende klippeformationer (karsts), som byder paa noget af det bedste klatring i Asien. Desvaere var det for vaadt og farligt til at proeve det, saa det blev i stedet til en gang mudderwrestling med 4 toeser og mudderkongen. Det foregik inde i en grotte, hvor vi foerst sejlede ind ad en meget lav indgang og derefter gik et kvarter.


Og der var mudder nok til at tilfredsstille en hel boernehave, hvilket vi ogsaa foelte os som. Der var en lille mudderrutshebane, lidt ubehagelig da den sluttede paa ren stenbund, saa det blev i stedet til en god gang mudderkrig - flere dage senere kunne vi stadig finde mudder diverse steder paa kroppen... Vi fik samtidig taget en masse fantastiske billeder, som de laminerede og solgte til hoeje priser - og som vi saa gladeligt koebte. Derefter gik vi en tur inde i grotten, som er fyldt med flotte drypsten og klippeformationer - og sandelig ogsaa et underjordisk vandfald. Flot!Om aftenen besoegte vi endnu en gang Bar 98 (de lavede altsaa go' mad) for lige at leagge en bund og tog derefter paa natmarked, med diverse underlige madvarer (paa billederne nedenunder ses kaempe fisk, kanin, bambusrotte og andre uigenkendelige spiser).

Her kastede vi os over et velsmagende maaltid, bestaaende af rejer, froer, bambusrotte og hund! Hunden smagte faktisk udemaerket - dermed ikke sagt, at jeg kaster mig over den foerste golden retriewer jeg ser, naar vi kommer hjem. En af de engelske piger fik dog daarlig samvittighed efter at have spist menneskets bedste ven:-) Vi overvejede ogsaa at spise slange, men gemmer det til senere paa turen, da det var for dyrt, og vi var for maette af hund.Vi var om eftermiddagen stoedt ind i vores norske venner fra den Transmongolske Jernbane, saa en lille bytur blev stablet paa benene - det var nu hyggeligt at se dem igen.
Dagen efter stod den paa healende naturmedicin og massage. Dr. Lilly tilboed alt fra akupunktur til styrkning af milten. Jeg noejedes med en gang hot cupping og en halv times massage, Lise blev aeltet i en time! Hot cupping er en slags toxinuddrivende helseting, hvor bambuskopper indeholdende alkohol og urter suger sig fast til ryggen. De taender ild til alkoholen og smaekker dem paa ryggen af een, og ti minutter senere tager de dem af igen. Jeg er ikke meget for saadan noget tryllegoejl, men et eller andet skete der - jeg foelte mig helt afslappet og renset bagefter. En times aeltning er heller ikke vaerst, skulle jeg hilse og sige. Kl. 13 checkede vi ud af Fawlty Towers, og sammen med gruppen lejede vi cykler. Det blev til 3 timer i et meget fair tempo og gennem smuk natur.
Herover ses turistattraktionen "Moonhill".
Landsbyen Chaolong, som vi skulle bo i, laa kun 5 km fra Yangshou, men det var en anden oplevelse. Yangshou tiltraekker rigtig mange turister, hvilket vi var fri for i landsbyen. Desvaerre var der meget koldt og fugtigt, saa alt hvad der hed taepper og soverposer blev hevet frem til natten. Om aftenen blev de fleste i landsbyen og hyggede med roedvin og god mad. Jeg tog sammen med 2 engelske piger ind til Yangshou igen og efter lidt shopping og mad, stod den paa endnu en omgang massage - det kan man vist ikke faa nok af. Paa hjemvejen tog vi en motorcykeltaxa til 5 kr, og fandt ud af at groent lys betyder "pas paa", og roedt lys betyder "pas paa"!
Efter morgenmaden den efterfoelgende dag skulle vi paa kokkeskole, og det var en stor oplevelse. Vi lavede 5 retter, bla. den lokale beerfish - det smagte saa godt! Bliver vist noed til at anskaffe wokgryder, naar vi kommer hjem - vi har opskrifterne.
Vi havde om morgenen arrangeret udbringning af scootere fra Yangshou, saa de stod klar, da vi kom tilbage fra skolen. Lise og Matt (amerikaneren) valgte at tage et lille hvil foer de drog afsted, saa jeg koerte med Katrina (pigen med daarlig samvittighed over hundemaaltidet) ud i det blaa - eller.. det var overskyet og meget koldt.. Vi saa en masse smaa landsbyer langt fra turismen og neonlysene og havde en rigtig fed dag. I en af landsbyerne var maendene i gang med at bygge et tempel. De var meget venlige, saa vi fandt en lille kiosk et par km derfra og koebte oel til dem alle - og vi blev modtaget som konger! Udover "Hello", snakkede de ikke et ord engelsk, men med tegnesprog og smil forstod vi hinanden godt nok til, at vi endte med at hjaelpe til med opfoerelsen af et buddhistisk tempel. Vi fik desuden en masse friske appelsiner og en underlig overdimensioneret grapefrugt - noget for noget. Tilbage i Chaolong moedtes vi med de andre, og det loed til at Lise og Matt ogsaa havde haft en rigtig god tur ind til Yangshou. Aftenen blev brugt paa afslapning, hygge og en enkelt dvd - vores bestemte og meget selvstaendige tysker udvalgte 2, som vi andre saa kunne vaelge imellem:-) Hun tog heldigvis (uofficielt grundet uoverensstemmelser med guiden) direkte til Hong Kong naeste morgen, hvor vi andre drog mod Longji rice terraces. Efter halvanden time i bus tilbage mod Guilin, skiltes vi paa stationen - Halleluja!

2 kommentarer:

mads sagde ...

kan man ikke se et billed af den sure tysker? ;D

Mads Fonager sagde ...

Hej Mads

Kig under Xian, der finder du et billede af hende. Jeg fik aeren af dele cykel med hende :)