Bangkok version Lise (desvaerre uden billeder, da mit kamera er blevet stjaalet)

Ankom til Bangkok kl. 20 om aftenen efter over 12 timers rejse i bus fra henholdsvis helvede og himmel. Havde faaet mange advarsler om turen, saa det var ikke ligefrem noget, vi saa frem til, da vi stod klar til afgang ved vores guesthouse kl. 7 om morgenen. Bussen var da ogsaa (selvsagt) forsinket, og da den endelig kom, valgte den at koere rundt i Siem Reap by i en halv times tid for at lede efter flere (ikke-eksisterende) passagerer. Vi var desuden ogsaa lige endnu et stop forbi vores guesthouse, selvom vi gjorde opmaerksom paa, at vi allerede havde vaeret der een gang. En anden pige i bussen var - forstaaeligt nok - ved at faa et hysterisk anfald, eftersom hun havde et fly fra Bangkok samme aften og ikke havde tid at spilde (modigt at hun turde satse paa en bus den samme dag!). Og det var ikke engang denne bus, der skulle fragte os til Thailand. Den skulle blot koere os en kilometers penge hen til busstoppestedet, hvor vi endelig kom om bord i en lille spand med alt for lidt plads til isaer Mads' ben.
Der gaar rygter om, at et flyselskab bestikker regeringen til at vende det blinde oeje til de cambodianske vejes miserable tilstand, og det stod da ogsaa hurtigt klart, at det ville blive en vaerre bumletur!
Til graensen kom vi dog - netop som det begyndte at staa ned i laarfede straaler. Regnslagene blev fundet frem til vores Haglöfs, og en venlig lokal dame holdt en paraply over mig til trods for, at jeg allerede var vaad ind til benet og gik i 10 cm. vand. Derudover gik alt smooth ved graenseovergangen, og vi fik vores 30 dage i Thailand.
I Thailand var det en helt anden snak: Stor, rimelig tom, ac-bus og dejlige, asfalterede, flersporede veje. Da vi langt om laenge naaede Bangkok, fik vi presset en tuk-tuk langt nok ned og blev fragtet med lynets hast gennem gaderne til Jysk Rejsebureau's guesthouse. Her havde vi dog ikke tid til andet end lige at tjekke ind og nappe et hurtigt bad, inden vi skulle moedes med Hugo og Mattias (vores svenske venner), som holdt "going home"-hygge paa en cafe paa Khao San Road (hjem for tusinde af backpackere). Var super hyggeligt at se dem igen efter saa lang tid, men vi var dog alt for baldrede, saa matte hjem i seng efter et par timer. Aftalte at moedes med dem ved weekendmarkedet ved Chatuchak dagen efter.
Loerdag lagde Mads sig imidlertid med en ordentlig gang daarlig mave, saa det blev bare mig og svenskerne. Tog Sky Train, som er en rigtig effektiv maade at komme frem over lidt laengere afstande i Bangkok, og som desuden giver en fantastisk udsigt over byen. Een ting, der dog oedelagde oplevelsen lidt, var, at de - fandt jeg hurtigt ud af - voldspillede de samme musikvideoer og reklamer om og om igen ("Na-na-na-na-na-Way Back Into Love" - kom ud af mit hovede, Hugh Grant!).
Markedet var et hit - og enormt! Kunne bruge en hel dag bare paa at kigge toejboderne igennem, men forsoegte at skaane de to fyre, saa det blev ikke til saa frygtelig meget shopping. Vi hyggede til gengaeld med at rumstere rundt og kigge paa bl.a. de soedeste, smaa hundehvalpe (som desvaerre blev holdt under ringe forhold), vise thailaenderne, hvordan man skulle samle et "magisk t" og spise frokost. Mange timer gik, inden vi sagde endeligt farvel, og jeg tog hjem for at kigge til Mads.
Naeste dag stod igen paa weekendmarked! Havde slet ikke faaet nok, og til min store lettelse viste det sig ogsaa, at jeg bare havde brug for at snuse lidt rundt paa egen haand, for at shoppegenet kick'ede ind:) Fik gjort nogle gode koeb og shoppet amok for hvad, der svarer til knap 400 kr. Det kunne man hurtigt vaenne sig til;) Da jeg endelig maatte indse, at jeg nok ikke ville kunne fremtvinge mere plads i mit rygsaek, og markedet desuden var ved at blive alt for overrendt, fandt jeg en internetcafe, hvorfra jeg ringede hjem og oenskede god Morsdag:)
Paa vej tilbage til New Road Guesthouse, tikkede en besked ind fra Mads: "Vil du ikke tage 3 cheeseburgere med hjem?" Det kan man jo ikke afslaa en stakkels dreng med daarlig mave, saa slog et slag forbi McD og skabte stor glaede, da jeg kom tilbage med fastfood og nye, rene underbukser fra markedet:)
Om det var maden, der gjorde det, vides ikke, men Mads fik det da ogsaa lidt bedre. I hvert fald var han frisk nok til at tage ud og kigge paa lidt smuds, hvilket vi fandt paa Patpong Street, som er et af Bangkoks "red light districts" med barer og klubber - af alle slags:) Det var en oplevelse!
Da vi havde faaet vores nysgerrighed stillet, tog vi videre til Khao San Road, hvor vi kiggede lidt ved boderne, fik en kop kakao og lyttede til festlig gademusik. Vi blev dog ikke og festede med de andre backpackere, da vi gerne ville slutte aftenen af med et besoeg paa Sirocco Bar paa toppen af State Tower - dvs. 63. etage! Det er et meget eksklusivt sted, men vi havde taget vores fineste soendagsdress paa, saa fik lov at blive lukket ud paa den enorme lounge-tagterrassa, hvorfra der er en ubeskrivelig udsigt over Bangkok oplyst af neonlys og trafik. Maatte kaste 300-400 bath efter en enkelt drink, som dog sammen med stemningen, udsigten, servicen (da Mads var paa toilet, blev han vartet op i hovedet og r...) og de gode drinksnacks absolut var det vaerd! Havde en super aften, hvor vi oplevede baade smuds og luksus.
Besluttede mig for , at den sidste dag i Bangkok skulle bruges paa andet end shopping (weenendmarkedet var jo ogsaa ovre), og da Mads stadig ikke var paa toppen, tog jeg ud for at se Wat Pho og Grand Palace, som han allerede havde set , sidst han var i Thailand. Tog baaden op ad floden og lagde ud med at besoege Wat Pho, som er det stoerste og aeldste buddhistiske tempel i Bangkok og huser mere end tusind Buddha-figurer inklusiv den beroemte Liggende Buddha. Denne er en imponerende, 46 meter lang og 15 meter hoej buddha-figur belagt med guld og mother-of-pearl. Resten af komplekset var ogsaa utroligt smukt med de fineste mossaikbelaegninger overalt.
Herfra var det kun en kort gaatur til Grand Palace, et bygningskompleks, der var residens for kongen fra det 18. aarhundrede til midten af det 20. Ogsaa dette sted var absolut bjergtagende, men hovedattraktionen var desvaerre under renovering og maa indroemme, at jeg var lidt tempel'ed out...
Da jeg kom tilbage til guesthouset fandt jeg Mads i fjernsynsstuen, og efter en hurtig bid, tjekkede vi ud og satte kursen mod togstationen og Koh Tao.